Hos In Balance Fysio, behandles du af Anna Elise Øberg. Jeg bestræber mig i behandlingen på at genoprette kroppens balance.
I 2014 blev jeg færdig som fysioterapeut. Siden har jeg arbejdet med fysioterapi og manuelbehandling på en privatklinik. Her har jeg oparbejdet en rigtig god erfaring omkring kroppen og de skader den kan få både ved slitage og ved traumer (læs mere her).
I 2018 blev jeg uddannet Dorn terapeut. Dorn terapi er en blid behandling, der kan sammelignes med en blanding af kiropraktik og fysioterapi. Dorn teknikken arbejder med at sætte elementerne i skeleturen i balance igen. Benlængden korrigeres, bækkenet sættes på plads og ryghvivlerne arbejdes ind i deres rette placering (læs mere her).
I 2019 blev jeg uddannet INS terapeut (Intelligent Neuro System). INS er en teknik, der tager udgangspunkt i at hjernen styrer kroppen og dens organer. Er der årsager der påvirker hjernen vil det også påvirke spændingsniveauet i kroppen. Smerte og spænding kan altså komme fra andre steder end lige der hvor det gør ondt. INS er en meget bred og dybdegående undersøgelse og behandlingsteknik (læs mere her).
I 2019 blev jeg ligeledes uddannet Mojzisova terapeut. Mojzisova arbejdede egentlig med fertilitet, men tilgangen er ligeledes at stille kroppen i balance. I Mojzisova teknikken arbejdes der meget med bækken og ribben (læs mere her).
Tidligere har jeg arbejdet som socialrådgiver. Det har givet mig en dybere forståelse for, hvordan mennesker er hele deres liv og ikke kan anskues ud fra den skade de kommer med. Det har også givet mig en rummelighed, for selv når det handler om smerte i kroppen, så dukker der til tider også følelser op, der også skal mødes med empati og forståelse.
CVR NR. 40735720 AUTORISATIONS NR. 09TY1
Sønderbrogade 3
8700 Horsens